top of page
Search
Writer's pictureSol Nicolajsen

Hårguide til Naturligt og Sundt Hår

Updated: Aug 29, 2023

Glat, fint, krøllet, tykt, afro, farvet, kort, kruset, tørt, fedtet, splittet, beskadiget...VILDT

...uanset hvordan dit hår er lige nu, er der her masser af tips, nyttige råd og inspiration til naturlig hårpleje inkl. de bedste nærende olier, urter, ler og kosttilskud, der vil gøre dit hår endnu flottere eller adressere nogle af de udfordringer, du måske har med det lige nu.

Når det er sagt, er der ingen mængde af hårprodukter naturlige eller ej, der på længere sigt vil forbedre dit hårs sundhed og udseende uden et samtidigt indtag af en sund varieret kost. Hvis du oplever langvarige problemer med dit hår og hovedbund, skal du først se på at forbedre din kost og livsstil. Årsagen til Hårproblemer kan skyldes:

- Forkert kost - junkfood - højt indtag af sukker

- Stress

- Medicin

- Slankekure

- Graviditet

- Hormonelle ubalancer

- Mangel på vitaminer og mineraler

- Sol og kulde, vind og vejr - Kemi fra afblegning, hårfarve og stylingprodukter. - Varmen fra føntørrere, fladjern og krøllejern er også hårdt for dit hår Mit hår er tykt, langt, krøllet … og ja, rødt – takket være min nordatlantiske herkomst og de tidlige irske missionærer!!

Personligt elsker jeg mit hår. Mit hår er en stor del af min personlighed, og jeg har udviklet en hårplejerutine, hvor jeg får det bedste ud af mine højtelskede lokker.

REDE ... eller ikke rede.. Generelt er det en rigtig god idé at rede håret hver dag. Det fjerner støv og snavs og desuden masserer det hovedbunden og øger blodcirkulationen til området hvilket bringer ilt og næring til hårrødderne. Jeg foretrækker en børste i et naturmateriale, i mit tilfælde er det en bred kam af oliventræ, men er dit hår finere er en børste med naturhår et godt valg og naturhår skaber mindre statisk elektricitet end plastikbørster. Når du reder håret fordeler du også hårets egne naturlige olier, kaldet sebum, i håret. Sebum produceres i hovedbunden ved hårrødderne og styrker og fugter hver eneste hårstrå, og giver et sundt og blankt hår. VASK

Medmindre jeg har været i et virkelig røget eller støvet miljø, vasker jeg kun mit hår en gang om ugen, da hyppig hårvask fjerner hårets naturlige olier, (sebum) og kan irriterer og udtørre hovedbunden, hvilket kan gøre hovedbunden kløende og disponeret for skæl.

Jeg varierer mine hårvaskprodukter jævnligt, da min erfaring er, at håret godt kan lide at blive 'overrasket' og reagerer positivt på et produktskift. Mit hår har en tendens til at blive lidt fladt og glansløst, hvis jeg bruger det samme produkt hele tiden. Jeg reder altid mit hår grundigt før vask og veksler typisk mellem tre produkter: 1) En mild økologisk shampoobar. Shampoo barer er ved at vinde mere frem. Både på grund af deres mere emballage-lette image, men også fordi de generelt er mildere ved huden og hovedbunden og har færre harske kemikalier og er mindre høj-pafurmeret. Der findes efterhånden mange gode shampoo barer på markedet, og hvilken du vælger er afhængig af hårtype, budget og temperament. Jeg er selv ret vild med produkterne fra Living Naturally. Både deres flydende shampoo og shampoobarer er baseret på sæbenødder, som er de tørrede ydre skaller af bæret fra det indiske sæbebærtræ (Sapindus mukorossi), der er hjemmehørende i Nepal og Indien. Sæbenødder (som faktisk er et bær, og ikke en nød og derfor ikke problematisk ift nøddeallergi!) indeholder saponin og er meget effektive og milde og velegnede til alle hårtyper og er ideelle til sarte hud-og hovedbund.

De skummer ikke så meget som konventionelle shampoo, men skummet er til gengæld dejligt blødt og mildt og fratager ikke håret dets naturlige olier.

For mere info tjek min HÅR sektion i min webshop. 2) En helt almindelig konventionel flydende, gerne øko, shampoo. I øjeblikket bruger jeg en fra 'Faith en Nature', andre gange én fra 'Living Naturally' og andre gange noget helt 3.

Jeg bruger denne, når det skal gå hurtigt og det er min erfaring at håret (ift hvordan det føles og sidder) godt ka’ li’ forandringen.

Men jeg over-vasker ikke mit hår med denne shampoo, da de er en del 'stærkere' og mere skummende end shampoobarerne og har en tendens til at fjerne naturlige olier i håret og gøre hovedbunden tør/kløende med regelmæssig brug.

Men bare en gang imellem (hver 3. eller 4. uge) er det bare fint. Og håret ser som sagt ud til at kunne lide at få serveret et andet produkt. 3) Rhassoul-ler

Dette produkt er en smule mere kontroversielt, tidskrævende og af sagens natur… mudret!!

Men det gør underværker for håret, og jeg bruger det som en slags hår-maske ligesom man ville bruge en lermaske til ansigtet.

Rhassoul-ler er fyldt med mineraler, og det er naturligt rensende på en anti-intuitiv måde, men det virker. Rhassoul er desuden en god til sart hud og hovedbund og allergikere, der ikke tåler sammensatte produkter.

Afhængigt af hårvolumen blandes en spsk (jeg bruger to eller tre) med lige store mængder vand til en smoothie-agitig konsistens. Du kan tilføje et par dråber æteriske olier (appelsin, grapefrugt, lavendel, rosmarin, cypres er alle gode for håret) for en mere luksuriøs og velduftende hårmaske. Sådan gør du: 1: Først red håret. 2: Gør håret grundigt vådt

3:Massér lermasken ind i håret og og red det igennem igen. 4: Vikl et gammelt men rent håndklæde (husk, det er er mudder du leger med) eller et tørklæde.

5: Lad leret sidde i cirka 15-20 minutter.

6: Skyl det nu ud.

ADVARSEL: det er som sagt en mudret affære, så jeg skyller i et babybadekar eller andet stort kar.

Jeg oplever, at mit hår efter en Rhassoul-lerbehandling føles mere sundt, fyldigere og mindre kruset, og krøllerne har en tendens til at sætte sig flottere og mere defineret. Dog kan ler også virke en anelse udtørrende på hovedbunden afhængig af hvor lang tid, du lader det sidde. Derfor er det en god idé at massere lidt olie i hovenbunden efter, du har vasket leret ud. SKYL

Den ydmyge æblecidereddike er en vidunderlig all-round sundheds-tonic og den er også god til håret. Æbelcidereddike neutraliserer sæberester og virker bakterie- hæmmende. Æblecidereddike balancerer hovedbundens pH-værdi, gør håret blødt og giver dit hår en sund glans.

Og Selv en god økologisk naturlig fermenteret æblecidereddike er ikke dyr, når vi snakker hårplejeprodukter.

Du kan nemt lave din egen æblecidereddike-hårskyl ved at blande

1 del æblecidereddike

15-20 dele vand Dvs ca. 0,5dl æblecidereddike i en liter lunkent vand.

Sådan gør du:

Efter du har vasket dit hår (hvad enten det er shampoo eller ler), hæld blandingen i dit hår eller dyp håret i en balje. Sørg for at massere din hovedbund godt efter påføring. Du kan endda lade det sidde i håret i et par minutter før du skyller ud med vand. Og bare rolig, lugten af eddike vil ikke blive hængende i dit hår.

Rent økologisk blomstervand gavner også håret i høj grad, frisker det op, hjælper med at definere krøller og giver det en tiltrækkende naturlig duft. Jeg bruger blomstervand hvis jeg hurtigt skal pifte håret op og få det til at se 'friskt' ud.

EFTERBEHANDLING

Der er mange urter og naturlige olier der er særligt gode til håret og hovedbunden.

Jeg veksler typisk mellem min Hemp & Babassu Hair & Beard Balm og Nourishing Hair Oil (husk håret kan godt li’ forandring) og begge kombinerer nogle fantastiske hårplejende og fugtgivende olier, plantesmør og æteriske olier, med højt indhold af vitaminer og sunde fedtstoffer. Er din hårtype af den finere slags er hårolien dog den bedst egnede. Begge produkter fungerer bedst i fugtigt (frotteret) hår, Sådan gør du:

1: Fordel en lille mængde hårcreme/hårolie (f.eks en halv ærtestørrelse/nogle få dråber respektivt - du kan altid tilføje mere efter behov) mellem håndfladerne 2: Masser det ind i fugtigt hår og hovedbund. 3: gentag efter behov afhængig af hårtype og længde. 4: Lad håret tørre - jeg foretrækker lufttørre men det er helt op til dig. Når håret tørre suger det olien/cremen til sig og håret føles blødt og behageligt og, hvis du har krøller, har de et veldefineret og blankt udseende. Leave-in hårkur: Har du meget tørt eller glansløst hår eller ønsker du at gi’ dine krøller ekstra pleje og blødhed, kan du bruge både hårcremen og hårolien som en leave-in hårkur. Afhængig af hårlængde og volume fordel 1tsk olie eller ½ tsk hårcreme i vådt hår, vikl et håndklæde om håret og sov med det natten over og vask olien ud næste morgen. Hvis du foretrækker helt enkle produkter eller at lave din egen hårolie, er der herunder en liste over ingredienser, der er særligt gode til at nære håret

Nogle af dem kan du finde her eller måske har du allerede en eller flere af dem i skabet.

Aloe vera er en klassiker til håret - især tørt hår. Det både fugter og blødgør håret og tilføjer en masse dejlige næringsstoffer til både hår og hovedbund. Aloe vera kan også hjælpe til at lindre en tør og kløende hovedbund.

Sådan laver du en simpel Aloe vera ‘leave-in’ hår-spritz:

1 del Aloe vera gel eller juice

1 del vand

Få dråber Æteriske olier (valgfrit) -Rosmarin, lavendel eller grapefrugt er alle gavnlige for håret.

Bland alle ingredienser godt sammen og hæld på en sprayflaske. Opbevares i køleskabet. Arganolie har været brugt i århundreder (og sikkert længere) i hårpleje. Ren koldpresset arganolie er temmelig kostbar, men til gengæld gør den underværker i håret. Argan olie er en dejlig let og nærende olie, særdeles rig på E-vitamin og sunde fedtsyrer. Den trænger hurtigt ind og er en fantastisk olie til finere hårtyper. Du kan finde økologisk koldpresset arganolie her Jojobaolie: Selvom jojobaolie omtales som en olie, er Jojoba faktisk en flydende voks, og dens fedtsyrersammensætning ligger meget tæt på vores egen naturlige sebum som udskilles af hårsækkene. Derfor optages jojobaolie let af både hår og hovedbund. Den gi’r håret masser af næring og fugt uden at virke fedtet og den har desuden glimrende antiinflammatoriske egenskaber og hjælper til at balancere hovedbundens pH-værdi og hjælper således til at mindske kløe og skæl-dannelse. Jojobaolie er velegnet til alle hårtyper og er især god til tørt og ødelagt hår. Du kan finde økologisk koldpresset jojobaolie her Mandelolie: Ren koldpresset mandelolie er vidunderlig til kraftigere hårtyper. Det er en mild men temmelig fed olie og er derfor lidt langsommere om at trænge ind men gi’r til gengæld masser af fugt og næring (især vitamine E og A) til håret. Den er især god at bruge i en hårmaske. Find den her Baobabolie er en luksuriøs og dejlig silkeblød olie med en tiltrækkende nøddeagtig duft. Ønsker du rigtig at forkæle dig selv og dit hår, så er baobabolien et godt valg.

Den er lettere og mere balanceret end mandelolien og inderholder næsten lige store mængder af mættet (33%), enkeltumættet (36%) og flerumættet (31%) fedtsyrer, hvilket gør den egnet for de fleste hårtyper og er især god som nærende hårmaske. Desuden er Baobabolie særdeles rig på vitaminer C, E, A, der hjælper til at fremme og opretholde hårets elasticitet og glans. Find Baobabolie her Hampefrøolie er en sand næringsbombe for håret og indeholder foruden omega 3-6-og-9 fedtsyrer også vitaminerne A, B1,B2 B3 & B6, C, D & E, hvilket netop også er grunden til at hampefrøolie er en af hovedingredienserne i både hårcreme og hårolien. Hampefrøolie er en særdeles let olie og trænger hurtigt ind i både hår og hovedbund og er velegnet til alle hårtyper. Rosmarin er velkendt for sine styrkende egenskaber i forbindelse med håret. Rosmarin stimulerer blodcirkulationen og øger blodtilstrømningen til hovedbunden hvorved hårsækkende får tilført mere ilt og næring. Desuden er Rosmarin meget antibakteriel og virker forebyggende på skæl og dandruff. Den lettelse måde at tilføje håret rosmarin er i form af rosmarin æterisk olie. Æteriske olier er meget stærke og koncentrerede og de skal aldrig bruges direkte på huden eller hovedbunden. Bland 2-3 dråber i en tsk bæreolie og masser ind i hovedbunden. Eller tilføj nogle dråber til din shampoo. Pebermynteolie er også god til at stimulere blodcirkulationen i hovedbunden og bruges ligesom anvisningerne til Rosmarin-olie. Hårtab og pletskaldethed En undersøgelse i et udenlandsk tidsskrift for hudlæger¹ har vist, at aromaterapi kan hjælpe mod pletskaldethed. Ved pletskaldethed falder håret af uvisse grunde af i totter, så der opstår bare pletter i hovedbunden. I undersøgelsen brugte man følgende opskrift: 2 dråber timianolie, 3 dråber lavendelolie, 3 dråber rosmarinolie, 2 dråber cedertræsolie. Det hele blandes med 3 ml jojobaolie og 20 ml vindruekerneolie. I testen fik 86 personer masseret hårbunden i mindst to minutter hver aften med blandingen eller kun med jojobaolien og vindruekerneolien. Efter massagen fik de et varmt håndklæde om håret for at sikre en bedre optagelse af olien i hårbunden. I kontrolgruppen, hvor der ikke blev givet nogen behandling, fik kun 15 % af personerne hårvæksten tilbage, mens 44 % af personerne i gruppen med de æteriske olier fik hårvæksten i gang igen. Ingredienserne kan købes i en helsekostbutik. Kost og livsstil Olier, urter og ler kan være nok så gode men intet nærer håret bedre end en sund og varieret kost med en god portion grøntsager til alle hovedmåltider. Undgå for store mængder af sukker, billigt kød, billige fedtstoffer og hurtige kulhydrater som i hvidt mel, hvidt brød og pasta. Madvarer, der er særlige gode til håret inkluderer gulerødder, nødder, frø og kerner (især cashew nødder og græskarkerner pga deres høje indhold af zink), masser af årstidens friske grøntsager og frugt (rige på vitaminer og mineraler) Brændenælde-te (rig på silicium) Gode umættede fedtsyrer. EFA's (Essentail Fatty Acids) er vigtige for hårets sundhed. I alle gode helsekostbutikker findes der et godt udvalg af EFA’s fra fiskeolier. Er du vegetar eller veganer, er hørolie eller hampefrøolie en mulighed og der findes også EFA’s udvundet af havalger. Vitaminer og mineraler til håret: Det er altid en god idé at understøtte kroppen og kosten med en god multi-vitaminpille. Ønsker du derudover at gi’ håret et ekstra boost, kan du overveje Silicium, zink, biotin, A-vitamin og alle B-vitaminerne. Kilder: ¹ https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/9828867/ Sundhedshåndbogen af Pernille Lund og Marianne Palm 1. udgave, 1. oplag 2008

Comments


bottom of page