Search
  • Sol Nicolajsen

Den perfekte olie til huden

Tidligere dette år indfriede jeg et brændende ønske, jeg længe har haft og begyndte at studere til biopat, en slags naturlæge med et holistisk syn på kroppen i fohold til sundhed og sygdom (engelsk: naturopath). Det er 3-5 årigt studie med moduler som ernæring, reguleringsterapi (herunder urter og hømopati, akupunktur og symbioseterapi), anatomi og fysiologi med flere. Det er hårdt at jonglere studie med virksomhed og børn men det er vanvittig spændende, og hver en ledig stund bruges med næsen i bøgerne (for heldigvis er der også fysiske bøger) og opgave-skrivning. I forbindelse med studiet bli’r jeg præsenteret for meget ny forskning og dykker ned i mange problemstillinger i forhold til sundhed og sygdom både akut og kronisk. Det er dejligt at få bekræftet, hvad jeg intuitivt har vidst i mange år, med hensyn til sund hud-og hårpleje, og desuden blive udstyret med endnu mere viden og flere værktøjer til at kunne forbedre mine opskrifter og produkter. Jeg glæder mig til i de kommende måneder og år, efterhånden som jeg kommer længere ind i studiet … og forhåbentlig tilsidst bli’r færdig, at dele ud af min viden og erfaring gennem nyhedsbreve, artikler og blogindlæg.

MEN dette nyhedsbrev har jeg egentlig til hensigt at tilegne den fantastiske jojoba-olie. Jeg har skrevet om jojoba-olie før, og som en del af jer efterhånden ved, så er jojoba-olie en af mine all-time absolut favoritolier. Igennem alle mine tre graviditeter brugte jeg ivrigt jojobaolie på maveskindet, og jeg fik ikke (hånden på hjertet) skyggen af et stræk-mærke, og denne dejlige olie har været med mig siden, og findes på ingrediens-listen af rigtig mange af mine produkter. Selve olien presses af nødderne fra jojoba-træet (Simmondsia chinensis), et lille uanseeligt træ, der trives i tørt, næsten ørken-agtigt klima og kommer oprindeligt fra Sonora-ørkenen dvs. området omkring det sydlige Arizona og Californien og den nordvestlige del af Mexico, men dyrkes nu kommercielt mange steder i verden inkl. Australien og Nordafrika. Det helt enestående ved jojoba-olie er, at ud af de ca. 390.000 identificerede plantearter på jorden, er det kun jojoba, der producerer betydelige mængder af flydende voks-estere (formet fra bl.a eicosensyren i jojoba olien) hvilke er magen til dem som findes i den sebum som vores egne talgkirtler udskiller. Sebum har til formål at beskytte huden fra udtørring og er desuden en lille smule sur (dvs det har en pH-værdi på omkring 5), hvilket har en anti-bakteriel effekt. En god sebum balance er vigtig for sund og stærk hud.

Huden er vores største organ sammensat af forskellige slags væv og danner en fysisk barriere mellem vores indre og det ydre miljø. Det er vigtigt at huden opretholder en sund balance således at mikro-organismer forhindres i ikke at trænge ind i kroppen. Udover at være en fysisk barriere, er huden også en kemisk og biologisk barriere for udefra-indtrængende mikro-organismer. Sved og talg eller sebum (altså hudens eget fedt) udskilles på overfladen af huden og som nævnt ovenfor er det let surt, hvilket hæmmer mikro-organismer og deres profilering. Desuden vil vores egen normalflora, som er de bakterier der normalt lever på huden, udkonkurrerer indtrængende mikro-organismer og forhindre dem i at få fodfæste. Samlet set kan huden derfor anskues for at være det ydre forsvar eller det første lag i vores immun-forsvar. Det er selvfølgelig derfor super-vigtigt at opretholde en sund og stærk hud, og for at opnå dette har huden brug for regelmæssig tilførsel af væske, sunde fedtstoffer, vitaminer og mineraler. Dette får vi selvfølgelig primært gennem en varieret kost, men huden udsættes konstant for slid, forurenende stoffer, skadende miljøpåvirkninger, og måske er kosten ikke altid optimal og dertil kommer, at jo ældre huden bli’r jo mindre elastisk, robust og gennemtrængelig bli’r den. Derfor kan huden ha’ stor gavn af støtte fra både målrettede kosttilskud og tilførsel af sunde næringsstoffer direkte på huden. Og det er her jojobaolien kommer ind i billedet, netop fordi den minder så meget om vores egen sebum er den ideel at bruge for de fleste hudtyper - også fedtede og akneplaget hud, da jojobaolie vil hjælpe til at regulere pH-balancen i huden. Jojobaolie er desuden rig på ceramider¹ og hvorfor er det relevant? Ceramider er en familie af voksagtige lipidmolekyler (fedtsyrer) som findes i sebum og som netop er vigtige byggesten i forhold til at opretholde hudens integritet og en sund og stærk hudbarriere.

I forhold til eksem viser nye undersøgelser at børn, der kommer til at udvikle eksem, har meget mindre forekomst af ceramider i huden² og andre studier viser, at påsmøring af ceramidcreme tidligt hos små børn ser ud til at forebygge senere opståen af atopisk eksem³ I denne sammenhæng er jojobaolien derfor også interessant. Netop fordi jojobaolie er rig på ceramider og minder så meget om hudens egen sebum, kan det være en naturlig tilgang til at styrke og balancere huden og hjælpe til at forebygge og lindre eksem og mild dermatitis. Jojoba-olie er desuden en rigtig dejlig olie at blande med lidt mere kostbare olier som hybenkerneolie, granatæble-olie eller hindbærkerneolie og derved tilføre huden et ekstra skud omega-fedtsyrer og vitaminer. 🌿 🌿 🌿 Har du lyst til at prøve hvad jojobaolie kan gøre for din hud? Følgende produkter indeholder økologisk koldpresset jojoba-olie: Økologisk jojoba-olie, 100ml No.1 Face Balm, 50ml No.2 Face Balm, 50ml No.3 Face Balm, 50ml Rosehip Eye Cream, 15ml Ansigtsolie, Rosehip & Pomegranate, 30ml Ansigtsolie, Omega 3-6-9 Boost, 30ml Økologisk Hårolie, Argan & Baobab, 30ml Kilder: ¹ https://www.nutexa.com/en/2017/12/14/jojoba-a-natural-cosmetic-intelligent-and-complete/ ² https://videnskab.dk/krop-sundhed/begejstret-forsker-nyt-middel-til-boern-kan-bidrage-til-at-forebygge-svaer-eksem?utm_medium=email&utm_source=Vores%20nyhedsbrev ³ https://videnskab.dk/krop-sundhed/begejstret-forsker-nyt-middel-til-boern-kan-bidrage-til-at-forebygge-svaer-eksem?utm_medium=email&utm_source=Vores%20nyhedsbrev https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8197201/ https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5796020/

50 views0 comments

Recent Posts

See All