Og hvorfor denne olie fortjener en fast plads i kosmetikskabet
Mandler og mandelolie har været eftertragtet som fødevare, medicin og i hudpleje i mange tusinde år. Som en værdifuld handelsvare i Silkevejens handelsnetværk blev mandlen og kendskaben til dens egenskaber spredt fra Centralasien til Europa, og ligeledes har mandler og deres terapeutiske egenskaber været anerkendt og anvendt indenfor Ayurvedic medicin i årtusinder.
Æselmælk og mandelolie var efter sigende to af Cleopatras favoritter i hendes famøse skønhedsregime, og hun har bestemt haft fat i noget der, idet mandelolie har en fremragende blødgørende og beroligende effekt på huden.
Mandler og mandeltræet er omgæret af en dragende æstetik. Et blomstrende mandeltræ med dets snehvide delikate blomster er et uendeligt opløftende og smukt syn. De rav-farvede mandelkerner med deres mælkehvide indre er smukke, indbydende og tiltrækkende symmetriske, og beskrivelsen 'mandelformet' er ofte brugt i en positiv sammenhæng. Desuden er mandler særdeles sunde og opfattes sågar som en 'superfood' fordi de bl.a indeholder høje mængder af E og B Vitaminer, kalcium og protein. Selveste mandelolien, som udvindes af mandlerne ved koldpresning (dvs. mekanisk presning) er smuk og lysegul i farven med en behagelig mild nøddeagtig aroma. Selvom mandlen har mange fællestræk med en nød så er mandlen rent botanisk et frø eller en kerne fra en stenfrugt, der er i tæt familie med andre stenfrugter såsom abrikos, fersken, kiresbær, blomme og nekatariner. Desuden er den også beslægtet med jordbær og roser, idet mandeltræet hører til i samme plantefamilie, nemlig 'Rosaceae', som dem. Der er to typer mandelolie, sød og bitter mandelolie. De udvindes fra to forskellige mandeltræer, hvor den søde mandelolie er den, der hovedsagligt bruges i hudpleje og koldpresses af kernene fra det 'søde' Mandeltræ (Prunus amygdalus dulcis). Hvorimod bitter mandelolie presses af kernerne fra Prunus amygdalus var. amara og indeholder stoffet glykosid amygdalin, hvorfra der kan spaltes giftig blåsyre (cyanid) og benzaldehyd, som giver den karakteristiske mandelaroma brugt i madlavning og parfume. Sød Mandelolie er vidunderlig alsidig og har så mange anvendelser, at den bestemt fortjener en fast plads på kosmetikhylden. I forhold til hudpleje er mandelolie en særdeles fugtgivende, blødgørende og mild olie hvorfor den også er en af de mest foretrukne olier for massører. Den har en rigtig fin balance mellem at være tilpas fugtgivende og samtidig trænger den relativt hurtigt ind og efterlader huden tilfredsstillende blød og plejet. Mandelolie er hypoallergenic og velegner sig til de fleste hudtyper inkl. følsomme og sart babyhud. Mandelolie indeholder både E og A vitamin samt en række B vitaminer, mineraler (bl.a. kalcium, zink, jern og magnesium) og fedtsyrer, især oleinsyre (en omega-9). Mandelolie kan sagtens bruges alene som ansigtsolie eller kropsolie især til tørre og irriterede hudtyper, men den er også en fremragende bæreolie for æteriske olier og andre mere kostbare og lette olier. Brug mandelolie tidlig i graviditeten for at nære og styrke huden og hjælpe til at øge hudens elasticitet og derved forebygge strækmærker. Mandelolie er en dejlig olie til at pleje, lindre og berolige udsat hud på hænder, knæ og albuer og mandelolie er desuden ideel til at pleje irriterede og beskadigede neglebånd og til at styrke neglene.
Hvis du vil vide mere om denne skønne olie og dens anvendelsesmuligheder kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev her (nederst på siden) og få tilsendt den fulde ingrediens-profil på sød mandelolie inkl. kost tips, afprøvede og nemme-at-gå-til opskrifter og sågar en lille rabatkode.🎉
Ingrediens-profilen kommer som en pdf fil som du kan downloade og læse med det samme eller vende tilbage til, når du har mere tid eller har brug for inspiration eller søger noget relevant information omkring naturlig og sund hudpleje, der passer din hudtype. Jeg sender ca. 8 - 10 nyhedsbreve om året med spændende info om naturlig hudpleje (så bare rolig, din inbox vil ikke flyde over med mail fra mig!). Denne ingrediens-profil på sød mandelolie er den anden i en serie på 8, jeg planlægger at sende ud i løbet af dette år. Jeg håber du har lyst til at følge med. Spirende forårshilsener 🌱 🌱 🌱 Sol
Komentarze