top of page
Search
  • Writer's pictureSol Nicolajsen

Hvilke olier gavner fedtet hud?

 

Og er det overhovedet en god ide at bruge olier på fedtet hud?

Det virker i hvert fald ganske anti-intuitivt at smøre en allerede fedtet hud ind med olier, og den første indskydelse ville naturligt være at undgå oliebaserede produkter for enhver pris og hellere vaske og rengøre huden med sæbe eller andet renseprodukt.

Forskning viser dog at olier kan være meget gavnlige for fedtet hud inkl. akneplaget hud – men det helt afgørende er selvfølgelig at vælge den rigtige olie!

Og det er det, vi skal kigge lidt nærmere på i det følgende sammen med nogle tips til kost og vitaminer. Alle olier er forskellige med vidt forskellige fedtsyreprofiler, hvorfor det netop er vigtigt at vælge de rigtige, der passer til din hudtype, især hvis du har en tendens til fedtet hud eller lider af akne.

Talg er hudens egen olie Hudens egen naturlige olie kaldet sebum eller talg udskilles af talgkirtlerne, som er fordelt over hele kroppen enten under hårsækkene eller under porerne i huden med undtagelse af dine håndflader og dine fodsåler.

Talg er en kompleks blanding af naturligt producerede fedtstoffer, olier, voks, kolesterol og andre molekyler. Det hjælper med at holde huden vandtæt og beskytter den mod udtørring. Endnu en god ting ved talg er, at den indeholder en masse E-vitamin, en antioxidant, der beskytter huden og hjælper med at holde den sund og elastisk.

Talg i ubalance skaber inflammation

Problemer med bumser opstår som regel i puberteten, når hormonerne i kroppen får talgkirtlerne til at vokse og samtidig øger produktionen af talg. Men selve talgens fedtsyrersammensætning er også afgørende og den varierer fra person til person.

Det har vist sig, at personer med overvejende fedtet eller aknetilbøjelig hud har et relativt lavt indhold af linolsyre (en omega-6 fedtsyre) i deres talg.

Til gengæld er deres talg relativ høj på oliesyre (en omega -9 fedtsyre) ¹, hvilket gør talgen mere tyk og klistret og derfor mere tilbøjelig til inflammation, dvs det er en bidragende faktor til 'uren' hud og tilstoppede porer. Linolsyre vs Oliesyre Så en af de vigtigste overvejelser ved at vælge en olie (og vide, hvilke man skal undgå) til fedtet og akne-plaget hud er sammensætningen af linolsyre vs oliesyre.

Studier har påvist at ved at påføre olier med højt indhold af linolsyre direkte på huden kan du forbedre forholdet mellem disse to fedtsyrer og opnå en bedre balanceret hud med færre udbrud. Linolsyren hjælper til at opløse eller 'fortynde' den hårde talg og hjælper dermed til at mindske tilstopningen og reducere inflammationen²

Ydermere hjælper linolsyrens antiinflammatoriske egenskaber til at berolige og lindre rød, betændt og irriteret hud. Herunder er en liste over forskellige olier og deres relative linolsyre- og oliesyreindhold. Olierne med et højere indhold af linolsyre er de bedst egnede til fedtede og akne-plagede hudtyper.

Hvorimod det er en god ide at undgå olier med højt indhold af oliesyre, fordi de har tendens til at forværre problematikken. Olier med højt linolsyre indhold:

(de angivede procenter er omtrentlige)

Hybenkerneolie Oliesyre 14%, Linolsyre 44% Kalahari-melonfrøolie Oliesyre 15%, Linolsyre 61% Hindbærkerneolie Oliesyre 12%, Linolsyre 54% Hampefrøolie Oliesyre 12%, Linolsyre 65% Tidselolie Oliesyre 29%, Linolsyre 79% Hjulkroneolie Oliesyre 17%, Linolsyre 39% Solbærkerneolie Oliesyre 13%, Linolsyre 54% Kæmpenatlysolie Oliesyre 8%, Linolsyre 72% Vindruekerneolie Oliesyre 17%, Linolsyre 71% Nigellafrøolie Oliesyre 24%, Linolsyre 56% Græskarkerneolie Oliesyre 25%, Linolsyre 59%

Passionsfrugtolie Oliesyre 16%, Linolsyre 65%

Olier med højt oliesyre-indhold:

(de angivede procenter er omtrentlige)

Mandelolie Oliesyre 71%, Linolsyre 25% Abrikoskerneolie Oliesyre 64%, Linolsyre 28% Avokadoolie Oliesyre 63%, Linolsyre 14% Buritiolie Oliesyre 70%, Linolsyre 7 % Sesamfrøolie Oliesyre 45%, Linolsyre 38% Hasselnøddeolie Oliesyre 79%, Linolsyre 12% Macadamianøddeolie Oliesyre 59%, Linolsyre 7% Marulaolie Oliesyre 75%, Linolsyre 6% Olivenolie Oliesyre 72%, Linolsyre 15% Palmeolie Oliesyre 39%, Linolsyre 7%

Jojobaolie

Jojobaolie er ikke overvejende rig på linolsyre men ikke desto mindre fortjener den en særskilt nævnelse. Den er usædvanlig, fordi dens fedtsyreprofil mere end nogen anden olie minder så meget om vores egen sebum, dvs den er ideel at bruge for de fleste hudtyper - også fedtede og akneplaget hud.

Jojobaolie vil nemlig hjælpe til at regulere pH-balancen i huden, og den er desuden rig på ceramider³ og hvorfor er det relevant? Ceramider er en familie af voksagtige lipidmolekyler (fedtsyrer) som også findes i sebum og som netop er vigtige byggesten i forhold til at opretholde hudens integritet og en sund og stærk hudbarriere. Antibakteriel olie fra Australien

Teatree oil (Melaleuca alternifolia), er en en æterisk olie udvundet af et lille træ fra Australien, og har i tusindvis af år været brugt af Aboriginerne til alverdens hud-relaterede problemer. Olien har en lidt stærk krydret og medicinsk duft, men den fordamper hurtigt efter den er kommet på huden, til gengæld er den særdeles effektiv til at lindre inflammeret hud, da den både er anti-fungal, anti-viral, anti-bakteriel og anti-inflammatorisk, og derfor fremragende til at bruge lokalt på særligt ømme eller irriterede hudområder eller ved første tilløb til en bums. Den kan duppes direkte på huden, men hvis du har særlig følsom hud, er det altid en god idé at teste et lille hud-område først. Hudvenlig kost Man er, hvad man spiser - i hvert fald et godt stykke ad vejen - og studier har påvist at en kost rig på fedt og kulhydrater bidrager til øget talg produktion⁴. Har du problemer med fedtet hud er det derfor en god idé at skære ned på fedtet og de 'hurtige' kulhydrater som i hvidt brød, pasta, ris, forarbejdede fødevarer, sukker, slik og sodavand og erstatte det (eller i hvert fald noget af det) med:

🥑Sunde fedtstoffer fra mandler og nødder, frø (f.eks hørfrø, sesamfrø, chiafrø), kerner (f.eks græskarkerner og solsikkekerner), koldpressede olier (f.eks avokado, oliven, græskarkerne, kæmpenatlysolie, kokosolie). Fiskeolier og andre fedtstoffer med omega 3, 6, 7 og 9. OBS: Undgå at opvarme planteolier rige på flerumættede fedtsyrer som omega-6 (f.eks solsikkekerneolie og rapsolie), brug i stedet olivenolie til stegning ved lav varme og kokosolie til stegning ved høj varme. 🥦Grove grøntsager f.eks broccoli, gulerødder, grønkål, rosenkål, bønnespirer, gerne 600 gram eller mere pr. dag, bær og en smule frugt 🌾Fuldkornsprodukter, feks. quinoa, havregryn, boghvede, brune ris og rug 💦Vand, friskpresset grøntsags- og frugtjuice og urtete. Desuden kan man overveje et tilskud af Vitamin C, Vitamin B, Zink, Selen og Kiesel for dets antioxidante og styrkende virkning på både hudbarrieren og immunsystemet. Anbefalede hudplejeprodukter til fedtet hud

Omega 3-6-9 Boost Facial Oil er udviklet til fedtet hud og udelukkende sammensat af olier rige på linolsyre (altså omega 6) inkl. hybenkerneolie, hindbærkerneolie, hjulkroneolie og hampefrøolie. Økologisk Hybenkerneolie En skøn og meget let olie naturlig rig på oliesyre og beta karoten

Kalahari melonfrøolie En særdeles let og næringsrig olie med over 60% linolsyre.

 

Kilder: ¹ https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2835893/ ² https://thedermreview.com/linoleic-acid/ ³ https://www.nutexa.com/en/2017/12/14/jojoba-a-natural-cosmetic-intelligent-and-complete/https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2835893/

70 views0 comments

Recent Posts

See All
bottom of page