top of page
Search
  • Writer's pictureSol Nicolajsen

Dødelig skønhed og skadelig kemi

Updated: Jul 2

Den her blogpost er lidt anderledes (og længere) end mine forrige artikler og handler om nogle af de mere problematiske ingredienser, der kan findes moderne i kosmetik og hudplejeprodukter. Desuden ta’r vi et kig på nogle fascinerende, men særdeles giftige skønheds-regimer, der har været brugt gennem tiderne. Så hæng i, der er masser af spændende og relevant viden. Ikke alt hvad der glimter er guld Og ikke alt hvad der er naturligt er nødvendigvis sundt for vores krop. Fx er petro-kemikalier udvundet af olie, en naturlig råvare, men derfor ikke ensbetydende med at det indvortes gavner vores organisme.

Hvis du var bevidst omkring, at mange af ingredienserne i tusindvis af ‘high street’ kosmetiske produkter indeholder problematisk kemi og billige fyldestoffer, der kan være hud-irriterende, hormonforstyrrende og potentielt kræftfremkaldende, blot for at nævne nogle få, ville du fortsætte med at bruge dem? Svaret ville sandsynligvis være: ‘Nej, bestemt ikke!’.


En kvinde og pige læser ingrediensliste på hudplejeprodukt foran reol med hudplejeprodukter
Det kan være overvældende og måske endda en kende angstprovokerende at finde hoved og hale i potentielt problematiske kosmetiske ingredienser.

Men sjældent har vi tid til at granske alenlange og småtskrevne ingredienslister, vi overvældes af de kemiske fremmedord og de færreste af os har den nødvendige viden til, ikke alene at udtale, men drage meningsfulde konklusioner fra dem.

I stedet overbeviser vi os selv, at den strålende og indbydende indpakning i sig selv er garant for noget godt, og at lovgivning og industri-regulering beskytter os.

Dødelige skønhedsregimer Men ugunstig kemi i kosmetik og hudpleje er ikke noget nyt, tværtimod.

Man må lide for skønheden - bogstavelig talt - og det er der mange kvinder (og mænd), der har gjort i de forgangne århundreder, hvor de mere velstående kredse af samfundet ivrigt anvendte en umådelig giftig cocktail af arsenikbaseret make-up og kosmetik fyldt med bly og kviksølv.  Under renæssancen var ren kridhvid og gennemsigtig hud højeste mode og statussymbol. En af de mest populære hudplejemidler i overklassen var ‘venetiansk ceruse’, også kendt under det lidt mere esoterisk klingende ‘Spirits of Saturn’ som kvinder (og mænd) brugte til at gøre deres ansigter, hals og bryst lysere og blegere. Venetiansk ceruse blev fremstillet ved at blande eddike med bly (efter sigende fra Venedig), hvilket resulterede i et hvidt pulver, der, når smurt på huden, gav en mælkeagtig, porcelænhvid teint. Det var absolut toppen af poppen i den æra, men problemet var, at blymasken, foruden at den gjorde huden grå og rynket, blev optaget gennem huden og blyet ophobet i kroppens organer, hvilket førte til hårtab, muskellammelse og en langsomt forværret mental tilstand - med andre ord: blyforgiftning! Dronning Elizabeth I af England var kæmpe fan og stor-forbruger af det hudblegende mirakel-middel, og der hersker spekulation omkring hvorvidt hendes død skyldtes blodforgiftning forårsaget af den blybaserede skønhedsmaske.

portræt af smuk Renæssance kvinde i silkekjole og hvid hud
Maria Coventry, grevinde af Coventry blev et offer for hendes eget skønhedsregime. Hun var en berømt irsk skønhed og en populær værtinde i London's 'high society' under kong George II. Hun døde i en ung alder (27 år) af bly- og kviksølvforgiftning, forårsaget af hendes dødeligt-giftige skønhedsregime

Men vanviddet stoppede ikke her! Fordi ovenpå blymasken kom et ‘pièce de résistance’ - nemlig Rouge, som blev anvendt generøst på kinderne, idet (falske) røde kinder blev betragtet som naturlige og ungdommelige! Og da det jo skulle være en makeup, der var langtidsholdbar (vask blev betragtet som usundt, og ofte bar kvinder makeup, indtil den blev slidt af, det vil sige mindst en uge eller mere) og tillige ville fungere godt sammen med ceruse, kom datidens kosmetikproducenter med svaret: cinnoberrød. En smuk, MEN uhyre giftig rød maling fremstillet af mineralet cinnober, som er kviksølvsulfid -  en stærk nervegift, der i dag betragtes som et af de giftigste stoffer for kroppen. Tilsammen udgjorde Venetiansk ceruse og cinnabar altså en ualmindelig giftig ‘skønhedsmaske’, og ironisk nok og ganske tragisk, forårsagede den netop det, den forsøgte at forhindre.

Hold dig til rene produkter Og selvom nutidens kosmetikprodukter er mere sofistikerede, langt mere raffinerede og underlagt forbrugerbeskyttende lovgivning, kan mange stadig indeholde stoffer, der er potentielt skadelige for vores kroppe.  Med mindre man er velbevandret i biokemi eller har en baggrund i levnedsmiddelvidenskab, er det overvældende og måske endda en kende angstprovokerende at finde hoved og hale i potentielt problematiske kosmetiske ingredienser.

Dertil kommer, at vi alle er forskellige og reagerer forskelligt på irritamenter.


flaske med koldpressede olier på en baggrund af friske blomster
Rene økologiske koldpressede olier indeholder masser af sunde næringsstoffer og er fri for skadelig kemi

Er du bekymret eller i tvivl, så hold dig til helt enkle naturlige produkter, det vil sige produkter med få ingredienser, og gerne økologiske og så uforarbejdet som muligt. Koldpressede olier og plantesmør indeholder et væld af sunde fedtsyrer, vitaminer og sekundære næringsstoffer som fytokemikalier, antioxidanter etc. ‘Naturlig’ er dog et meget misbrugt ord, og selvom et stof oprindeligt er udvundet fra fx en vegetabilsk olie, kan dens kemiske sammensætning været ændret så meget, at kroppen anser det som ‘fremmed’ og reagerer. Og er din hud særlig følsom eller allergisk disponeret, eller er du gravid, skal du være særlig opmærksom, da selv økologiske æteriske olier kan frembringe reaktioner eller være dissideret kontra-indikeret hvis du er gravid.


Vær opmærksom på disse 5 ingredienser Den kemiske kosmetik-labyrint er som sagt vanskelig at navigere, men herunder er der beskrevet fem af nogle de typiske ingredienser, som kan være potentielt problematiske. 1: Parabener Præfikser omfatter: methyl, butyl, ethyl, propyl, isopropyl. Methylparaben og propylparaben er de mest almindelige af disse. Parabener er almindeligt anvendte konserveringsmidler, der modvirker væksten af mikrober og skimmelsvamp i vandbaserede kosmetiske produkter og kan findes i makeup, kropsvask, deodoranter, shampoo og ansigtsrenseprodukter. Problemet med parabener er, at de besidder østrogen-efterlignende egenskaber, der er forbundet med øget risiko for brystkræft.Undersøgelser viser, at parabener ved tilstrækkelige koncentrationer kan øge celleproliferation i human brystkræft. De lang-kædede parabener såsom butylparaben og dets alternative form, isobutylparaben og isopropylparaben og propylparaben har den stærkeste østrogene aktivitet blandt dem, der i vid udstrækning anvendes i produkter til personlig pleje. Propyl- og butylparabener har også været forbundet med faldende niveauer af sædkvalitet og reducerede testosteronniveauer. 2: Ftalater er halvflygtige organiske forbindelser, der primært trænger ind i vores krop gennem indånding, indtag og direkte kontakt med huden.

Ftalater er mistænkt for at være stærkt hormonforstyrrende og i 2020 blev visse særligt problematiske ftalater heldigvis forbudt ifølge EU lovgivning.Ftalater har blødgørende egenskaber og er som oftest noget vi forbinder med blød plast især i legetøj. Der er dog visse ftalater, som anses for mindre sundhedsskadelige og derfor ikke er omfattet af forbuddet, som bruges i kosmetikindustrien. Fx er DEP (diethylphtalate) almindeligt forekommende i parfumer.DEP er mindre potent end de forbudte ftalater og der skal højere doser til for at påvirke hormonsystemet, men der er også andre negative effekter af dem. De påvirker fx leveren og andre organer ¹


3: PEGs står for poly-ethylen-glycoler.

PEG er ikke en enkeltstående ingrediens, men en klasse af ethylenglycolpolymerer, der fugter, holder produkter stabile og forbedrer gennemtrængeligheden af andre ingredienser. PEG'er efterfølges typisk af et tal, der korrelerer med, hvor mange enheder ethylenglycol de består af, i form af fx. PEG-4 eller PEG-100.

Jo lavere tallet er, desto lettere absorberes forbindelsen i huden.

PEG'er er oliebaserede forbindelser, og afhængigt af fremstillingsprocesserne kan PEG'er være forurenet med målelige mængder ethylenoxid og 1,4-dioxan.

Det Internationale Kræftforskningscenter klassificerer ethylenoxid som et kendt humant kræftfremkaldende stof og 1,4-dioxan som et muligt humant kræftfremkaldende stof.


4: Parfume Denne kategori er særlig svær at navigere, for hvad dækker “parfume" egentlig over?

Det er et generelt udtryk for at beskytte en virksomheds 'hemmelige formel', men det kan også opfattes som et 'carte blanche' for at undgå korrekt og måske problematisk mærkning af potentielt skadelige stoffer.

De fleste kemikalier i syntetiske duftstoffer stammer fra petrokemikalier.

Disse kemikalier omfatter: benzenderivater, aldehyder, ovennævnte ftalater og mange andre kendte toksiner, der er potentielt kræftfremkaldende, hormonforstyrrende og kan øge risikoen for allergier, dermatitis og åndedrætsbesvær.

Vær opmærksom på at også naturlige æteriske olier indeholder kemikalier, der kan være stærkt irriterende og allergi-udløsende.

Æteriske olier er stærkt koncentrerede og skal bruges med omtanke - især hvis du er gravid.

Har du meget følsom hud eller er allergisk disponeret er det en god ide at undgå stærkt parfumerede produkter.


5: Petrolatum, paraffin eller mineralsk olie (kært barn har mange navne) er en kontroversiel ingrediens.

Det er især stofgrupperne MOSH og MOAH, der er problematiske, da de kan ophobe sig i kroppens organer, bl.a. leveren og milten, og MOAH kan være kræftfremkaldende.

MOSH står for 'Mineral oil Saturated Hydrocarbons', mens MOAH står for 'Mineral Oil Aromatic Hydrocarbons'.

Petrolatum har været anvendt i hud-og hårplejeprodukter i rigtig mange år, og der er mange, der sværger til fx vaseline (som hovedsagligt består af petrolatum) i den velkendte ikoniske gule Vaseline dåse.

Petrolatum er et spildprodukt fra råolieindustrien, og i EU kan petrolatum kun bruges i kosmetik, hvis hele raffineringshistorien er kendt, og det kan påvises, at stoffet, som det er fremstillet af, ikke er kræftfremkaldende. Det er dog et gråt område og vanskeligt i praksis at kontrollere, og mineralske olier har ikke nogen fastsat grænseværdi i EU’s lovgivning.

Faktum er, at petrolatum er billigt og findes som et fyldestof i rigtig mange hud-og hårplejeprodukter, også i dyrere mærker.

Det anvendes bl.a i hårprodukter for dets glans-givende egenskaber og som effektiv fugtbarriere i læbepomader, læbestifter og fugtighedscreme.

Det er især læbepomader og læbestifter, der er problematiske, da vi har en tendens til at ‘spise’ læbeprodukter.

Petrolatum findes også i mademballage, genbrugspap og i de printfarver, der anvendes både til aviser og direkte på pap-og papiremballagen og fødevarerne kan optage olierne ved direkte kontakt med emballagen.

I forhold til hudpleje og især læbepomader, findes der dog gode vegetabilske alternativer til petrolatum, hvor der ikke er nogen risiko for krydskontaminering med kræftfremkaldende stoffer.

Fx bivoks, illipesmør, kakaosmør, sheasmør er gode muligheder, der tilmed indeholder gode vitaminer, sunde fedtsyrer og sekundære næringsstoffer som antioxidanter og fytokemikalier, der er nærende og plejende for huden.

Disse næringsstoffer findes ikke i petrolatum.


Det er ikke altid let og gennemskueligt at spotte petrolatum i skønhedsprodukter, men tjek ingredienslisten, da kosmetik med petrolatum typisk indeholder et eller flere af disse ingredienser: Paraffium, liquidum, Paraffin, Cera microcristallina/microcrystalline wax, Ceresin, Mineral oil, Ozokerite, Synthetic wax.


Og det er værd lige at tilføje at mineralsk make-up ikke har noget med mineralsk olie at gøre. Mineralsk make-up er fremstillet af knuste mineraler fra jorden, det kan fx være silikatmineraler som samlet går under navnet mica. Stress ikke over et enkelt kemikalie Det er ikke udsættelsen for et enkelt kemikalie i små mængder, der som sådan er problematisk. Problemet er i højere grad, at vi bliver udsat for kemikalier fra mange forskellige steder, fx fra emballage, mad, vand, luft, kosmetik, tøj, byggematerialer etc. og det er den samlede cocktail af kemikalier, den såkaldte cocktaileffekt, der øger den skadelige effekt og kan udgøre en sundhedsrisiko. Med appen: Kemiluppen kan du scanne dine produkter og undgå problematiske stoffer i kosmetik, hudpleje, vask og rengøring.

Det er dog næsten umuligt at undgå hvert eneste kemikalie, og det er heller ikke sundt at stresse over, om du måske har været udsat for et bestemt kemikalie eller ej.

Men du kan gøre meget for at reducere din eksponering for dem ved at bruge din sunde fornuft,  lave mad fra ‘whole foods’ og rene økologiske eller sprøjtefrie råvarer, undgå forarbejdede fødevarer, drikke rent filtreret vand, lufte ud og få masser af frisk luft og købe rene kosmetik-og hudplejeprodukter.


Rigtig god kemi-fri sommer!

🌱 ☀️ 🌱





Comments


bottom of page